Magt og Ansvar

Mange menneskers interesse for personlig udvikling, åndelig vækst og udvikling af deres evner hænger sammen med spørgsmålet om magt. Det er meget vigtigt, at du indser, at magt og ansvar er uløseligt forbundet med hinanden. Man kan ikke adskille dem.

Magt er evnen til at tage sig af mennesker. For nuværende er det definitionen på magt. Der er selvfølgelig andre meget gode definitioner.

Mange af jer vil tænke: “Magt er evnen til at overvinde ulemper, handicap og forhindringer. Magt er evnen til at få tingene gjort i verden. Magt er evnen til at opretholde en tilstand af sindsro.”

Dette er alt sammen sandt, men det er nødvendigt at tale om magt i forbindelse med forsørgerskab, evnen til at tage sig af andre, uden tab men med vinding. Det er ikke den eneste definition på magt, men den er relevant her.

Ansvar er evnen til at respondere på dine sandeste tilbøjeligheder, såvel som på andres behov. Derfor er ansvar også forbundet med forsørgerskab. Idet du sørger mere for andre, må du påkalde dig din egen styrke. Du kan ikke være besat af egne behov, ønsker og vanskeligheder, for du har sat dig selv i en situation, der forlanger, at du rejser dig til denne større lejlighed og evne.

Der er stor optagethed af personlig frihed i det moderne samfund, optagethed af selv at ville bestemme og realisere sin egen skæbne. Dette er en meget sjælden frihed, I har, sjælden i jeres egen verden og sjælden i forbindelse med det Større Fællesskab af verdener, hvor personlig frihed er ekstremt sjælden.

Der er en besættelse her af personlig frihed. Folk ønsker at genvinde magt, kunnen, relationer og åndsnærværelse, men de vil have det uden nogen som helst indskrænkning af deres frihed. Sådan kan det ikke være.

Der er en direkte sammenhæng mellem magt og frihed. Des mere magtfuld du er, desto mindre personlig frihed har du, men desto større indre frihed har du. Her har du ikke friheden til at gå hvor som helst, du vil, og til enhver tid gøre hvad du end vil, for du bærer ansvar. Du har et ansvar over for andre mennesker ved at tage dig af dem og yde dem tjenester. Du kan ikke når som helst på dagen gøre lige hvad du vil. Med større magt og evne, har du en stærkere følelse af, at dit liv har skæbne, formål og retning. Dette er frihedens større kontekst.

Personlig frihed bliver meget besættende, fordi den kræver ting af livet, som man ikke selv kan sørge for. Folk siger: “Jeg vil have fred, magt og evne. Jeg vil gerne kunne gøre det, alle kan, og jeg vil ikke have, at noget skal holde mig tilbage, indskrænke mig, fastholde mig eller binde mig. Jeg vil gerne have det godt med mig selv. Jeg ønsker ikke at stå i vanskelige situationer. Jeg ønsker ikke at blive konfronteret med grimme ting. Jeg ønsker, at verden skal være et vidunderligt sted, så jeg kan have personlig frihed og ikke såre nogen.”

Hvordan kan der være fred, hvis ikke du har genvundet din magt? Fred er ikke en tilstand, hvor verden ikke krænker dig. Fred er en tilstand af indre opdagelse, hvor du har indset, at du er en del af livet, at der er iboende relationer, og at dine Åndelige Lærere er virkelige og eksisterer i dig.

Du indser, at du har assistance udefra og indefra – en større ressource, end du selv kunne yde. Det er det, der gør dig i stand til at påtage dig store opgaver og bære byrder. Livet her er så kort. Du er her ikke ret længe, men du kan gøre vigtige ting her.

I moderne samfund har I både en mulighed og et handicap. Jeres store mulighed er friheden til at søge Kundskab og udtrykke jeres indre liv åbent. Denne frihed er uden fortilfælde.

Jeres handicap er, at I har meget få forbilleder for ægte magt og evne og meget få forbilleder for vellykkede relationer. Det moderne samfund virker selvoptaget og meget kaotisk. I kan frit vælge, men udvalget er meget stort, og I har meget få retningslinjer for, hvordan I træffer det bedste valg.

I det moderne samfund er I nu med meget få begrænsninger frie til at have relationer. Mænd og kvinder er som aldrig før ekstremt tilgængelige for hinanden. De holdes ikke adskilt af sociale kaster eller økonomiske begrænsninger. I har en enorm rigdom til jeres rådighed. Jeres liv er nemme, og jeres grundlæggende behov bliver for det meste imødekommet. I har huse at sove i, tøj at tage på og mad at spise.

Så med din frihed søger du at genvinde din magt. Men forsøger du på dette uden at påtage dig ansvarsbyrden, vil din søgen være frugtesløs. Du vil forlange af andre, at de accepterer dig og giver dig den frihed og tilladelse, som du ikke selv kan give. Dette forsøg er meget skuffende. Det er fokuseret på at tage og ikke på at give.

Mange mennesker har ofte spurgt: “Hvad kan jeg gøre nu for at kunne mere?” Ved nogle lejligheder blev specifikke fingerpeg givet. Ofte blev disse ikke modtaget vel, fordi det betød en begrænsning af vedkommendes personlige frihed. Folk tænkte: “Åh, det vil jeg ikke gøre. Det er for hårdt. Det er for meget. Jeg ville være nødt til at opgive mine små glæder.”

Ser du, folk vokser og udvikler sig sjældent på eget initiativ. Folk vokser almindeligvis, fordi de bliver nødt til det, ikke fordi de vil. Der er en iboende selvtilfredshed i intelligent liv, og jeres omgivelser er så nemme, at selvtilfredshed er indbygget.

Hvis I levede i mere krævende omgivelser, hvor jeres valgmuligheder var begrænsede, ville jeres beslutninger have langt større betydning, fordi de ville have langt alvorligere konsekvenser.

Ansvar er vanskeligt, men det er også meget givende, hvis det sættes i det rette perspektiv og gives på det rette område. Du må vælge med omhu, hvilke byrder du vil bære, hvem du vil tage dig af og af hvilken grund.

Du vil være gladere, hvis du kan sørge for nogen, som du ikke selv har valgt. Hvis du for eksempel har børn, vil du nogle dage gerne være forælder og nogle dage ikke, men du er forælder hver dag. Hvis du ejer en virksomhed, driver du den på dage, hvor du kan lide at have en virksomhed, og på dage, hvor du ikke kan. Her er dine belønninger større og mere langsigtede end friheden til at tage en fridag, når som helst impulsen rammer dig.

Så uanset hvilket job du har, så koncentrer dig om at bidrage til andre. Fokusér ikke på at være vellidt eller accepteret. Fokusér ikke på at have friheden til at udtrykke dig uden andres uenighed. Søg ikke frihed. Søg at bidrage.

Du er i meget høj grad fri til at bidrage i dit samfund. Denne frihed er umagen værd. Når du forlader denne verden, behøver du ikke at spise og huse dig selv. Du vil ikke være nødt til at tage dig af en fysisk krop. Du vil ikke have alle disse prøvelser og vanskeligheder.

Det er et kendetegn for alle mænd og kvinder, der har genvundet Kundskab, at de effektivt kan tage sig af andre mennesker uden tab af vitalitet. Det betyder ikke, at det er nemt. Det betyder ikke, at det altid er en fornøjelse, og det betyder ikke, at de nødvendigvis gør det yndefuldt. Men de kan gøre det.

I hvert individ er der to aspekter af sindet og disse må adresseres, så du kan få et ordentligt perspektiv på disse ting. I dit indre har du en personlig side og en upersonlig side. Din personlige side, som inkluderer din personlighed og dit intellekt, er det aspekt af sindet, som du har erhvervet dig og udviklet i dit eget korte liv her. Din upersonlige side er det aspekt af Sind, som du har bragt med dig. Den er iboende for dig. Den er faktisk din virkelighed hinsides denne verden, som den eksisterer i dette øjeblik, og som Vi kalder Kundskab.

Der mange synspunkter i din personlige side, men de er alle personlige. Der er en grundlæggende forskel mellem et synspunkt fra din personlige side og et synspunkt fra din upersonlige side. Fra din personlige side ser dit liv ud på én måde. Fra den upersonlige side ser det helt anderledes ud.

Den personlige side handler grundlæggende om overlevelse. Når den én gang har sikret sig, at den har mad nok til kroppen, nok tøj og husly, giver den sig til at søge godkendelse, for det er dens fortvivlede behov, som også er baseret på overlevelse.

Den personlige side er meget opmærksomhedskrævende. Den har stor angst for livet, fordi den er midlertidig, og den står overfor tilintetgørelse eller krænkelse fra så mange forskellige kilder, at den ikke kan gøre rede for dem alle. Derfor er den grundlæggende frygtsom og ulykkelig.

For at lindre sin ulykkelighed søger den stimulation og flugt. Den vil ikke vide noget, for Kundskab er frygtindgydende for den. Kundskab repræsenterer smerte og tab og en trussel for dens overlevelse. Den personlige side er ikke ond; den er bare hjælpeløs. Den kan ikke fungere på egen hånd, for den er som et barn.

Din upersonlige side er grundlæggende optaget af bidrag, for det er grunden til, at du har valgt at komme til denne verden. Du kom her ikke kun for din egen udviklings skyld. Du kom her med ressourcer fra din Åndelige Familie fra hinsides denne verden for at bidrage med specifikke ting på denne tid og dette sted. Så den upersonlige side er grundlæggende optaget af at bidrage.

Overlevelse er ikke et problem for den, undtagen for så vidt at bevare sindet og kroppen i en sund tilstand. Den vil gerne holde dig udenfor fare og sikre sig, at du tager de rigtige steder hen og finder de rigtige mennesker. Dens perspektiv på livet er meget anderledes end den personlige sides. Dens prioriteter er anderledes, dens referenceramme er anderledes, og dens begreb om relation er anderledes. Dens forståelse af succes, overlevelse og velvære er anderledes. Det er en helt anden opfattelse.

Vores arbejde er at sørge for et skift over til den upersonlige side, for indtil dette skift indtræffer og indtil denne side bliver et grundlag for opfattelse og beslutningstagning, vil dit liv stadig virke ryggesløst og inkonsekvent. Du vil gå fra lykke til tristhed, frem og tilbage, frem og tilbage. Du vil have korte øjeblikke af indsigt og lange perioder med tomhed og frustration.

Det er vigtigt at gentage, at disse to sindstilstandes opfattelse er ekstremt forskellige. Fra din upersonlige side vil du, når du har fået et grundlag dér, se på livet, som var du en gæst fra din Åndelige Familie, som du er sendt hertil for at tjene.

Du vil ikke blive skræmt af verden, fordi du vil vide, at dette er en kortvarig, midlertidig tilstand, og at verden ikke kan røre dig. Den kan kun hindre din evne til at bidrage. Dine Indre Lærere er relateret til din upersonlige side. Derfor er kontakten med dine Indre Lærere meget værdifuld, for de har evnen til at indvie dig i Kundskab.

Men selvfølgelig lever folk i deres personlige sider. Du blev født i en tilstand af amnesi, og du er vokset op med at udvikle dit personlige sind, så det kan kommunikere og overleve i denne verden. Kommunikation og overlevelse er nødvendige trin, som man ikke kan komme udenom, hvis man skal fungere her.

Du må have et personligt sind til at give dig adgang til andre mennesker. Det gør det muligt for dig at overleve her i en fysisk tilstand, men dets opgaver og ansvar er så begrænsede i forhold til din Kundskab, at man ikke kan sætte disse to aspekter af sindet på lige fod.

Dit personlige sind er omkring ti procent af dig, og det er i disse ti procent, du lever. At føre dig ud over dit personlige sind, giver dig en vision om livet og en direkte oplevelse af dit formål. Efterhånden som du får mere og mere adgang til denne oplevelse, vil du have grundlaget for sand opnåelse.

Når folk taler om intuition, mærker de virkningerne af det upersonlige på det personlige, men de befinder sig stadigt i det personlige. De er stadigt optagede af at få de ting, de gerne vil have, så de kan overleve. Dette inkluderer også glæde, for hvis du ikke får nok glæde, vil du miste interessen for at overleve og vil ødelægge dig selv. Derfor gør folk alle mulige skadelige ting mod sig selv, fysisk og mentalt. Nu er de blevet ligeglade.

Den personlige side handler om frygt og overlevelse. Den ved, at den ikke kan overvinde naturens kræfter, og at dens kamp for at overleve med tiden vil blive overmandet, og derfor søger den trøst og flugt. Den vil sikre sig, at den har alt, hvad den føler vil give den en følelse af identitet, formål og retning. Den ønsker dette, for uden dit Væsen er den fortabt. Den er som et lille barn i en stor verden uden en beskytter.

Din upersonlige side er din personlige sides beskytter. Dit Væsen er dit sinds beskytter. At blive indviet i Kundskab er at flytte sin referenceramme fra éns sind til éns Væsen. Dette er et grundlæggende omslag i opfattelse.

Så længe du befinder dig i dit personlige sind, ser alt ud på én måde. Men idet du får adgang til Kundskab og kan opleve den oftere, vil du lægge mærke til dette dramatiske omslag. Her vil du ikke forsøge at løse dine personlige problemer mens du er i dit personlige sind. Du vil kun forsøge at implementere visse praksisser eller procedurer, der vil hjælpe dig med at bevare det, du ved, mens du befinder dig i en tilstand af uvidenhed.

Det er meget skadeligt at tænke, at dit personlige sind er ondt eller forfærdeligt, når det i virkeligheden kun er ynkeligt. Det er som at straffe et barn for at være et barn, for ikke at være voksen.

Kan du på få år skabe et sind, der kan matche din sande identitets størrelsesorden? Kan du håne Gud på denne måde? Kan du skabe en bevidsthed eller et trossystem, der på nogen måde kan matche Kundskabens styrke? Naturligvis ikke.

Dit personlige sind har brug for dit upersonlige Sind for at være tryg. I takt med at din upersonlige side kommer frem, vil du i stigende grad føle dig tryg og sikker, dog vil der i begyndelsen alligevel være modstand på grund af dette overlevelsesspørgsmål.

Idet du lærer at tage imod dine Indre Læreres instruktion, vil du begynde at give slip på kontrol over tingene i nogen grad. Besættelsen over personlig frihed, som er den personlige sides besættelse af overlevelse og opfyldelse, vil begynde at blive overført til en større magt i dig. Nu vil du acceptere relation ind i dit liv.

Du lever måske i et frit land, og alligevel lever du et lille liv besat af latterlige ting. Når du er bange, søger du en relation, og den giver dig midlertidig lindring. Du ved ikke, hvad du skal gøre med din frihed.

Gud blander sig ikke. Du kan gøre hvad som helst her, men meget få mennesker ved, hvad de skal gøre med deres frihed. Det er meget trist, for måske har du alt og er dog tom. Dit sande indre ønske er ikke blevet tilfredsstillet.

Det, som så begynder at genoprette dig, er ansvar. Kundskab vil altid lede dig til at begynde at tjene andre, at tage dig af andre, at handle på en ansvarlig måde og kommunikere effektivt. Den vil hjælpe dig med at skelne, hvem du skal tage dig af, og hvem du ikke skal tage dig af.

Mennesker må tjene. I blev skabt til det. Faktisk er alle væsener skabt til at tjene. Hvis du er en tager i livet, vil du være meget ulykkelig. Her kan livet ikke give dig nok til at tilfredsstille dig. Det tager altid noget væk. Dette er meget trist.

Kundskab er med dig. Den er et enormt Nærvær. Den er så kraftfuld, at den i begyndelsen kan være skræmmende at møde. Du kan kun få adgang til den i små doser, fordi du endnu ikke har kapaciteten til at rumme så stort et sind.

Af denne grund løber folk væk og gemmer sig, når de har en oplevelse af Kundskab. De vender tilbage til romantik eller beruselse eller en anden form for invaliderende aktivitet, hvor de kan gemme sig, for Kundskab er så mægtig.

Da dit liv er en del af en Større Plan, har du en iboende rolle at påtage dig. Dette vil altid engagere dig med andre i relation på en meget dybtgående måde. Nu er du ikke længere i relation for den personlige friheds eller opfyldelses skyld.

Nu er du måske i en relation af grunde, du ikke engang kan beskrive, men I må være sammen. Idet I er sammen, begynder dit liv at føles mere roligt, og der er større selvaccept. Du ser, at din natur er gearet mod en bestemt rolle, der er bedst for dig.

Gud ved, at fandt du din rette plads, vil meget af din nuværende uro forsvinde. Du vil være glad for bare at gøre din del. Men fordi din rolle står i modsætning til så mange af dine tidligere mål og ambitioner, og fordi din personlige side frygter, at din rolle måske ikke er ægte eller sand, søges der ikke efter den.

Ser du, der er vendepunkter i livet. Lad Os sige, at livet har tre perioder: en periode med fornægtelse, en periode med opdagelse og en periode med opnåelse.

I den første periode drejer dit liv sig virkeligt om at undgå Kundskab. Det er optaget af spænding, fornemmelse og stimulation, så dit sind ikke vil vide noget.

Den anden periode er opdagelsesstadiet. Det opstår af, at den første periode er så forfærdeligt skuffende. Nu indser du, at der er vigtige ting, du må lære og du må skelne for ikke at gentage gamle fejl. Nu har du en større fornemmelse af, at du kunne være langt mere glad, langt mere involveret og et større aktiv, end du før hat anset for at være muligt. Så du begynder at skelne, hvad der er rigtigt og godt, og hvad der er forkert eller dårligt for dig.

Med tiden fører dette til opdagelsen af, at du har et formål, og at du må engagere dig på en bestemt måde i livet for at opdage dette formål og leve det, for det er ved at leve dette formål, at det bliver opdaget. Vi kan ikke give dig selv en definition og sige, “Det er dette, du er,” hvor du siger: “Åh, jeg er glad. Jeg ved, at det er dette, jeg er.” Du må leve det. Det må vokse for dig. Det er så stort, at du ikke bare kan acceptere det og få det til at være.

Dine Lærere ønsker ikke, at du får erkendelsen af formål for tidligt. Det kan ikke bringes frem før du er klar, villig og formår at bære ansvaret for det.

At opdage Kundskab betyder, at du bliver bedt om at gøre ting i livet, som måske ikke er baseret på tidligere mål. Men hvis du gør disse ting, vil du respektere dig selv og føle dig hjemme i dig selv, fordi de vil være så rigtige for dig.

Den største kamp for frihed består altid i at løsrive sig fra den personlige side for at finde Kundskab. Men hvis du frygter din upersonlige side – hvilket alle gør – og ikke har vovet dig derhen på en meningsfuld måde, vil du forsøge at få andre til at elske og acceptere dig, enten ved tvang eller overtalelse, og sikre dig, at ingen krænker dig på nogen måde.

“Ingen skal fortælle mig, hvad jeg skal gøre!” Ser du, det er problemet for Åndelige Lærere. De fortæller dig, hvad du skal gøre, og du har meget brug for deres råd, og de lærer dig også at træffe beslutninger.

Hvis ingen må krænke dig, vil der være stor konflikt om autoritet: “Jeg skal bestemme, hvad jeg gør i livet. Ingen kan fortælle mig noget.” Det skaber en meget vanskelig undervisningssituation, for eleven forlanger nu store ting, men vil ikke modtage råd eller vejledning fra nogen.

Så Lærerne kan ikke dukke op. De må være i baggrunden og sende deres tanker ind i elevens sind. Eleven vil tro, at det er hans eller hendes tanker: “Åh, jeg havde en fantastisk idé i dag!” Og eleven vil blive genoprettet.

I takt med, at eleven lærer at følge, begynder han eller hun at få en fornemmelse af, at deres retning ikke kommer fra dem selv alene, at der virkeligt er et meget stort Nærvær med dem. Det er ikke kun deres eget nærvær, for hvad er Nærvær andet end relation?

Du, som individ, har intet Nærvær. Du kan ikke have Nærvær og være adskilt fra livet. Du har Nærvær, fordi du er uløseligt forbundet med livet, og det er det, der frembringer Nærvær.

Der er ingen magtfulde individer. Hvad kan et magtfuldt individ være? Magtfulde individer udtrykker noget større end individualitet, og det er det, der gør dem magtfulde. Af denne grund er der ingen fantastiske individer, men der er fantastiske relationer.

På grund af menneskenes sociale og politiske behov, vil I i de kommende år i højere og højere grad måtte fæste jeres lid til hinanden. Fokusset på personlig frihed vil blive indskrænket på grund af jeres omstændigheder.

Ser du, folk ønsker, at verden skal være som en Edens Have, så de kan have fuldkommen frihed til at udforske og udtrykke sig, men realiteten er, at de har skabt noget meget anderledes, hvilket kræver, at de har relationer indbyrdes og lærer at samarbejde og tage sig af mennesker. Hvis I levede i en Edens Have, ville I være meget ulykkelige, fordi det ikke ville forlange noget af jer. I ville befinde jer i en meget smuk isolation.

Det, du vil skabe, er de vilkår, der vil gøre relation nødvendig. Fordi de fleste mennesker vokser af nødvendighed og ikke af præference. Virkelig vækst kræver udfordring, forandring og justering. Den kræver, at du giver afkald på en smule personlig frihed, og dog gør den den indre frihed mulig.

Hvordan kan du kende dine evner, medmindre du tager dig af andre mennesker? Hvordan kan du opnå noget som helst uden at løfte ansvarsbyrden? Hvordan kan sandt venskab eller sandt ægteskab nogensinde etableres uden at du risikerer dine egne personlige interesser for en andens skyld?

Derfor er det for mange gavnligt at få børn. Så handler livet mere om at sørge for andre. Der er en vis ro i det, selvom det ikke er nemt. Her har du ikke tid til konstant at spørge: “Hvem er jeg? Hvordan har jeg det i dag? Hvordan har jeg det psykisk? Hvordan har jeg det fysisk?” Du bliver nødt til at tage dig af andre.

For jer, der udvikler jer ud over denne verdens lærdom, når I færdiggør jeres læring i denne verden, bliver I nødt til at tage jer af mennesker. Det bliver jeres opgave. I bliver nødt til på specifikke måder at tage jer af mennesker.

Hinsides dette liv vil du opdage, at det at tage sig af andre, der stadigt befinder sig her, er meget udfordrende, fordi de er ambivalente med hensyn til din eksistens. Og hvis de overhovedet er klar over den, er de ambivalente med hensyn til deres relation til dig, og har meget modstridende holdninger til alting.

Så hvis du ønsker at kontakte dem eller give dem noget gavnligt, bliver du mødt med meget begrænsede resultater, ikke fordi de er slette, men fordi de er del af en verden uden Kundskab.

Dette taler for den storhed, der er gemt i dig. Denne storhed har en pris, men prisen er så lille og belønningen så stor, at den, når man tænker over det, virkeligt intet koster.

Elever af Kundskab må overveje deres relationer seriøst, for relationer er meget vigtige. De må betragte deres liv, som et liv med formål, og alt, hvad de foretager sig må være relateret til dette formål på en eller anden måde.

I må være engageret med andre mennesker på en særlig måde for at aktivere Kundskab i hinanden. Disse relationer baseret på Kundskab er ikke blot terapeutiske. De beroliger ikke blot den personlige side. De er virkeligt for noget større.

Nu er din udfordring at lære at bidrage til de rette mennesker med det rette formål, uden unødigt at sætte dig selv i fare. Det kræver visdom, hvilket er et helt andet aspekt af læring. Men visdom går sammen med opdagelsen af Kundskab.

Her er en vigtig idé, som måske strider imod mange af dine ambitioner. Denne idé er værd at tænke en hel del over: Des mere magtfuld du er, desto mere skjult må du være. Des større din kapacitet for Kundskab er, desto mindre har du lyst til at vise den til andre.

Mennesker med Kundskab viser den ikke frem undtagen under visse omstændigheder og over for visse individer. Hvorfor er det sådan? For ellers genererer det konflikt, frygt og fjendtlighed imod giveren. Det vil give anledning til de mest dybtliggende konflikter i modtagerens sind. Det kan aktivere forandring, før vedkommende er klar til forandring, og kan stimulere en kraft i modtageren, som han eller hun måske ikke har kapaciteten til.

Des mere magt du har, desto mere skjult må du derfor være. For de af jer, der har tænkt på at transformere verden, eller lave et stort show ved at demonstrere en eller anden stor dyd, må nu tænke jer meget grundigt om.

Jesus Kristus ville indlede den næste verdenskrig, hvis han kom i morgen. Vi kan forsikre dig om, at det ville være tilfældet – de troende imod de ikke-troende. Det ville være forfærdeligt. Hver gang en stor sjæl er blevet offentlig, har der været mange konflikter og mislyde. Det har sat store forandringskræfter i gang. Det har aktiveret mange mennesker.

Hvis man er aktiveret af Kundskab og ikke kan acceptere det, vil man kæmpe imod giveren. Har Jesus Kristus bragt fred til verden? Han har bragt aktiveringen af Kundskab. Mange krige fulgte i kølvandet på hans tilstedeværelse her. Han vidste selvfølgelig, at det ville være tilfældet. Derfor havde selv han en konflikt med at give.

Man giver ikke børn magt. Man opfostrer dem, så de kan blive magtfulde. Dog må individer med Kundskab på visse tidspunkter i historien blive åbne og vise deres evne, som ikke er deres individuelle evne. Det er dette, der holder jeres evolution i gang.

Disse demonstrationer er meget sjældne. Tro ikke, at hvis du dyrker Kundskab, vil du blive bedt om at demonstrere den meget ofte, selvom du vil blive bedt om at bruge den konstant. Hvis du giver den vilkårligt, vil du blive meget skuffet, fordi du vil opdage, at de fleste mennesker ikke er interesserede, og hvis du presser dem, vil de blive krigeriske. Det er derfor meget svært ikke at blive kritisk over for andre eller nedgøre din egen gave.

Kundskab er en tilstand af direkte erkendelse, og den er ekstremt kraftfuld. Den er ikke beregnet til alle i dette øjeblik. Men, hvis den gives videre og gives til de individer, der er forberedte på den, vil denne verden accelerere i sin udvikling, og resultaterne af denne given vil have indflydelse på alle niveauer af menneskets bestræbelse.

Ser du, Gud ønsker ikke at aktivere Kundskab fuldkomment i hvert eneste individ i dette øjeblik. Det er ikke Guds Plan at gøre, for det virker ikke. Visse individer må imidlertid aktiveres til en vis grad, og idet de accepterer denne aktivering og accepterer deres funktion, som opstår heraf, vil de give specifikke gaver til andre. Disse mennesker giver således deres evner videre, og så videre. Så den vokser vidt og bredt.

Hvis en person giver Kundskabens gave til en anden, vil den anden føle sig motiveret til at give den til andre, og de, der tager imod, vil give den videre, og så videre. Derfor vil den første gave vokse gevaldigt og have en resonerende virkning.

Det er sådan, Gud skaber grundlæggende forandring med et minimum af forstyrrelser. Sådan bringes en større sindsevne i spil uden at skabe rædsel og konflikt. De Vise ved, at det forholder sig sådan. Det er derfor, de siger: “Desto større magt man har, desto mere skjult må man være.”

Hvis du gerne vil være populær og få stor ros, så del ikke Kundskab direkte. Bevar perlen i dit hjerte og giv de idéer, der udspringer fra Kundskab, for idéer er noget, verden kan engagere sig i.

Du kan ikke aktivere en andens Kundskab. Du kan ikke undervise i Kundskab. Kundskab kan ikke læres; den kan kun videregives gennem en proces, der er meget mystisk. Du kan kun være vidne til den.

Kundskab aktiverer Kundskab. Du kan ikke sige, “Jeg vil aktivere din Kundskab. Jeg vil bringe dig i kontakt med din Kundskab.” Det vil ikke lykkes. Du ved ikke hvor villig, klar eller kompetent den anden er.

Folk ved mange ting, som de ikke accepterer. Du ved ting om dit liv, som du ikke har accepteret. Du ved, hvad du skal spise og hvad du ikke skal spise, men du følger det ikke. Du ved, hvilke relationer der spilder dit liv, men du vil ikke frigøre dig. Hvorfor ikke? Fordi du ikke er klar.

Du har ikke kapaciteten til denne forandring, og du er måske ikke i stand til at acceptere, hvad den vil bringe dig som resultat. Det er i orden, men hvis du forsøger at lære folk Kundskab, vil du forsøge at ændre dem, uvidende om deres niveau af parathed.

Kundskab aktiverer Kundskab. Derfor er dit første ansvar at være elev og modtager af Kundskab. Så klarer Kundskab selv arbejdet.

Idéer er meget vigtige, fordi de forbereder folk på at opdage Kundskab, men idéer er ikke Kundskab. Det eneste idéer kan gøre er at gøre en mental ramme klar, hvor Kundskab lettest kan komme frem.

Det er dine sande Læreres arbejde, der aktiverer Kundskab i dig, fordi de er en kraft for Kundskab. Det er ikke deres personligheder, der er vigtige. Det er deres styrke med hensyn til at aktivere Kundskab.

Når du tænker på at få mere magt, så overvej at få store ansvar. Hvis du gerne vil have magt uden ansvar, vil du ende med at skændes med andre og give dem skylden for dine vanskeligheder. Hvis du vil have mere magt, vil du have mindre personlig frihed, og vil være nødt til at være mere diskriminerende i relationer.

Selvom nogle måske føler, at de er kommet meget langt, er der ingen i denne verden, der er kommet særlig langt. Ingen i denne verden er hinsides fristelse eller frygt, så tro ikke, at du kan overvinde verden.

Folk vil enten styrke eller svække dig. Der er ingen neutrale kræfter i livet. På dit nuværende udviklingstrin vil folk enten styrke dig eller svække dig. Skønt de ikke er skadelige og er meget kærlige mennesker, svækker de dig på en subtil men i meget virkelig grad, hvis de ikke direkte er involveret i at forbedre din Kundskab.

Din tid er dyrebar. Alligevel siger folk: “Jeg vil have en relation til hvem som helst, jeg vil. Hvorfor er jeg så indskrænket? Jeg prøver at gå ud og være sammen med nogen, men mit indre siger Nej”!

Når du påtager dig større ansvar, vil der være en krænkelse af din frihed. Hvis du er gift, kan du ikke have sex med hvem som helst, du vil. Hvis du har børn, kan du ikke gå ud og lege efter forgodtbefindende. Hvis du har en virksomhed, vil du have store byrder og bekymringer.

Forsøg noget som helst vigtigt, og der vil finde en krænkelse af éns personlige frihed sted. Det er er orden, for det tilbydes én noget bedre.